Skjern Å deltaet og Ringkøbing Fjord “Historisk Rovand”

Lørdag, den 16. oktober 2021 arrangerer Skjern Å Kajakklub i samarbejde med DGI en tur i Skjern Å deltaet og på Ringkøbing Fjord.Turen afvikles i regi af “Historisk Rovand”. Så ud over selve turen er det også meningen, at der skal orienteres og fortælles om netop vores rovand – Skjern Å deltaet og Ringkøbing Fjord. Turen er derfor tænkt som et tilbud til, at andre kajakroere får mulighed for at komme på en guidet tur, og turen er derfor åben for øvrige klubbers medlemmer. Det skal naturligvis ikke afholde Skjern Å Kajakklubs medlemmer fra at deltage – tværtimod. Via dette link https://www.dgi.dk/kano-kajak-sup/arrangementer/202105514004 kan I få flere informationer om turen. I skal også selv tilmelde Jer via linket. Der er et maksimalt deltagerantal på 40. Hvis I tilmelder Jer, bedes I derefter besvare denne mail (som til vores klubture), hvor I lige skriver Jeres navn. I skal også skrive, om I kommer med egen kajak, eller om I gerne vil låne en klubkajak. Hvis der er rigtig mange, der gerne vil låne klubkajakker kan vi blive udfordret. Når vi ikke har flere klubkajakker til turen, vil der blive orienteret om dette via mail.Derfor – hvis man tilmelder sig, er det kun kærestesorger eller andre alvorlige ting, der retfærdiggør en afmelding efter tilmeldingsfristen den 10. oktober.Turen er forholdsvis lang. Som I kan læse er niveauet sat til “let øvede”, “øvede” eller “trænere”. Hvis I er nybegyndere i år, vil deltagelse på turen under alle omstændigheder kræve, at I får erfaring og nogle kilometer i kroppen på sensommerens klubture. Da vi er forholdsvist sent på sæsonen, kan det godt være koldt og blæsende, hvilket kan stiller krav til påklædningen den pågældende dag.Når vi nærmer os, vil der komme yderligere informationer til de af Jer, der ønsker at deltage.I ønskes alle en god sommer – og husk nu,at der er rig mulighed for at tage én eller flere kajakture hen over de næste ferieuger.

Venø Rundt 2021

Solcremen, blev der ikke som ellers forventet brug for. Men gunstige vind og strøm forhold fik turen rund om Venø til at gå som en leg.Vejret startede med at være gråt i gråt undervejs kom meget få mikroskopiske regndråber. De godt 20 km blev tilbagelagt ved at sejle mod uret rundt med 2 indlagte pauser. 1 kaffe pause på nord øst siden umiddelbart før det fredeområde og en i Venø havn på vest siden.Der er tale om en meget naturskøn tur med udsigt til strand og høje skrænter. På spidsen af nord tangen sige det at der er næsten 100% garanti for at træffe sæler. Og det var da heller ikke nogen undtagelse på denne tur. De var som sædvanlig meget nysgerrige på behørig afstand. I Venø havn traf vi den lokale knallert bande samt 2 som var til fods øen rundt. mens den medbragte frokost blev indtaget. Turen sluttede ved start og vi måtte skifte tøj mens den første egentlige regnbyge passerede. Herefter blev kompasset rette mod Skjern. Mange tak for en dejlig tur arrangeret af Aksel Rask og Johnny Nordstrøm Danielsen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Åbning af Skjern

Åbning af Skjern Å blev fejret på aftenens fællestur med 13 deltagere. Samtidig blev Åén renset for affald fra Skjern bådhavn (Dommergården) ud til pumpestation N, hvor der blev holdt pause. Efter indtagelse af med bragt mad og drikke blev rengøringsindsatsen honoreret med kaffe og kage sponsoreret af Dansk Kano og Kajak Forbund/Dansk Forening for Rosport. Efter pausen blev der renset videre fra Pumpestationen helt til udløbet af åen i Ringkøbing fjord og videre ned til Skavenhus. Den gode gerning blev udført i det mest fantastiske ro vejr og forhold. Dejlig solskin, næsten ingen vind og naturligvis medstrøms samlet varighed ca. 4 timer og ca. 15 km renset å løb. Har kommer få foto fra turen. Resten forventes at udkomme i løbet af den kommende weekend. Tak for indsatsen og en dejlig tur.
Med venlig hilsen holdet bag turen
Hanne Myltoft WienckenJan Krarup PedersenLise PedersenJohnny Nordstrøm DanielsenJan Wiencken

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Redningsøvelser hold 1 og hold 2 2021

08 & 15-06-2021 blev det års redningsøvelser for nye og gamle medlemmer afholdt i Skavenhus. Hhv. 8 & 12 nye medlemmer deltog og bestod redningsøvelserne med bravur og er nu klar til at deltage i klubbens fællesture. Normalt tilrådes det at deltage på nogle fællesture inden man selv slår sig løs i kajakken. Der er fortsat en del at lære. Brug evt. de små filmklip her på hjemmesiden til at undersøge/repetere mht. redningsøvelserne og ro teknik. Klubben siger tak for en dejlig aften selv om det endte med at være lidt køligt for de fleste. Vi glæder os til at ses igen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

25 Gode Svømmeveste.

Kære kajakroere.
Vi har været så heldige, at Trygfonden har tilgodeset Skjern Å Kajakklub med 25 gode svømmeveste. 
Det betyder, at vi har ryddet ud i de gamle. Nogle er blevet smidt ud. Vi har imidlertid ni svømmeveste, som vi synes er for gode til bare at blive smidt ud. De ni svømmeveste sælges derfor til klubbens medlemmer til kr. 100.- pr. stk.Svømmeveste ligger i klubhuset i den hvide kasse og ved siden af denne – se billedet. Hver vest er afmærket med et nummer i en strips ved højre skulder.
Hvis du er interesseret i én eller flere af vestene, tager du den selv i klubhuset. Du skal så indbetale kr. 100.- pr. stk. på Mobilepay “box89618”. Du skriver i beskedfeltet dit navn og nummer på den eller de veste, som du har købt. 

Kajak sommertræf 2021 uge 30 Ærø

Nu er der nyt omkring sommertræffet i år. Kleven Havns bestyrelse og sommertræf gruppen har i dag sagt til hinanden, nu kører toget. Sommertræffet er en realitet. Det har været en meget lang og snørklet vej, med mange bump under vejs. Der er stadigvæk mange visser endnu, men træfgruppen håber og tror på, at det bliver et stort og hyggeligt sommertræf på Ærø i uge 30. Træfgruppen forventer åbning for tilmelding til træffet medio maj, der kommer mere information på Facebook og hjemmesiden for den præcis startdato og klokke slet på tilmeldingen. Det vil være ”Først til mølle princippet” da man ikke ved hvor mange deltager der må være på træftids punktet. 😎Se vores sommertræf på Ærø i 2016: https://viewer.ipaper.io/KKC/aeroe/sommertraef2016/?page=1

Første 2021 fællestur i kajak.

Så er første fælles tur afviklet. Turen gik fra Skavenhus til det det “gamle” nordlige udløb. Her blev medbragt mad og drikke indtaget. Efterfølgende splittede de 9 deltagere op på 2 hold. (3 sejlede retur) 6 sejlede op ad åen. Dette hold deltes yderligere 2 sejlede op til pumpestation nord. Mens resterende 4 sejlede retur til Skavenhus havn gennem det sydlige udløb. En helt igennem dejlig tur med godt vejr. Dog måtte en enkelt i bølgen blå mens en anden måtte assisteres i de noget højere end forventet bølger. Men alle kom godt i mål og havde haft en dejlig tur. Efter rengøring af kajakker og ned pakning blev der lige tid til at få monteret hjul med nye dæk på kajaktraileren. Så nu er vi køreklar når der bliver behov for det. Der var bred enighed om at det nye kajak nummer system gør sig godt. Rart at der er numre på både kajak og “kjole”. søndag skulle der ligeledes kommer nr. på reolen. Vi skal dog fremad rettet sikre at alle nye svømmeveste er udstyret med fløjte. Og så kunne vi godt bruge lidt flere lige skøret pagajer. Mens de lange arme hviler kan vi begynde at se frem til næste fællestur. TAK for tur til alle!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA